✕
Fritidsgården

Dagens (gravide) mor

#H&M maxikjole     #Pieces bælte
I går var vi til min yngste lillebrors konfirmation, der foregik i samme kirke med samme præst, som min konfirmation gjorde i sin tid. Det var smadder hyggeligt – men hvor er jeg glad for, at det ikke var mig 😉 .. Det er spøjst – selvom jeg brænder for at blive folkeskolelærer og absolut ikke har noget i mod dén rolle, bryder jeg mig bestemt ikke om den opmærksomhed, man får, når man f.eks. er konfirmand og det er – i mit hoved – også en fantastisk begrundelse for, hvorfor jeg aldrig skal giftes.. Heine er en anelse uenig, men det er en helt anden debat.. 
 Min søster og jeg
I dag starter eksamensræset for alvor. Udover en allerede færdig skrevet opgave, der mangler at blive forsvaret, starter  i dag en 24 timers prøve, hvor man blot får udleveret materialet til en ukendt opgave og i morgen skal opgaven så skrives på 6 timer – i mit gravide tilfælde 7 timer – og fylde 10 sider. Ugen efter skal endnu en opgave skrives og så skal den, ligesom den den førstnævnte, forsvares mundtligt. Jeg hader eksamenstid, men allerede d. 7. juni går jeg på sommerferie – forhåbentlig som dansklærer og derefter mangler jeg blot 2 år endnu, før jeg er helt færdig. Men alt det kommer selvfølgelig først efter endnu en barsel 😉

10 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fritidsgården