Je ne sais pas
Selvom det endnu er begrænset, hvor mange (rigtige!) ord Noam bruger endnu, er han blevet virkelig dygtig i sin non-verbale kommunikation. Inden Mallorca lærte han, hvordan man placerer armene, hvis der er noget, han ikke ved eller ikke kan finde. Tit benytter han sig af tegnet, når han leder efter Malthe-mus eller sutten, eller hvis der ikke er mere mad tilbage. Derfor lærte vi ham at bruge “mere” babytegnet, mens vi var på Mallorca, og det er ærlig talt til stor gavn for os alle sammen!
Længe har han peget på de ting, han gerne vil have, og nu peger han, mens han siger “eh?”, hvis han vil vide, hvad noget er – hvilket er 90 % af hans vågentid. Og nu er han også begyndt at tage os i hånden, føre os hen til det, han gerne vil og placere vores hånd på de konkrete ting, så vi slet ikke er spor i tvivl om noget som helst.
Det gør virkelig hele hverdagen meget nemmere, at han er så god til at fortælle os, hvad det er, han vil – det giver væsentlig mindre frustrationer hos ham og forældre, der løber forvirret rundt i lejligheden med det ene gæt efter det andet.
Lige for tiden siger Noam mest ord som “ak = tak”, “oor = mor”, “aar=far”, “mamam=mad”, “ja”, “nej”, “muuh” og andre dyrelyde, “eh = det” og af en eller anden mærkelig årsag “google”, så jeg glæder mig helt sikkert til, at han begynder at snakke noget mere, men lige nu fungerer det virkelig for os med al den non-verbale kommunikation.
Griner! Vores søns ynglingsord er Google..