Et glædeligt gensyn!

Barsels-tanker

Selvfølgelig bliver den her barsel på mange måder anderledes end den forrige gjorde – pludselig har jeg ikke på samme måde alverdens tid, for jeg har jo også Noam, som skal hentes fra dagpleje, kysses, krammes og leges med på samme måde, som han bliver nu, inden lillebrors ankomst.
I min barsel med Noam havde jeg reglen, at vi ikke skulle noget to dage i træk. Vi skulle have flest mulige dage hjemme, og det er jeg virkelig glad for. Set tilbage syntes jeg dog alligevel, at vi har haft gang i alt for mange ting. Jeg er den her gang mere forberedt på, hvordan tiden bare flyver forbi, og jeg frygter, at det går endnu hurtigere med nr 2., fordi man også er fuldt optaget af nr. 1. Så selvom jeg den her gang bor i byen og har væsentlig nemmere adgang til shopping og cafe-besøg, vil det slet ikke være en del af vores dagligdag. I min sidste barsel nåede jeg at tage kørekort, RBG-uddannelse og flytte os til Silkeborg. Den her gang skal jeg absolut intet! Det eneste, jeg har planlagt, er babysvømning med lillebror, som jeg er ked af, at jeg ikke fik gjort med Noam. 
Den her barsel bliver desværre kortere end den forrige, for jeg er nødt til at være tilbage på studiet igen til næste sommer – august/september afhængig af studiestart, og jeg er ærlig talt træt af, at jeg derfor får mindre tid hjemme med lillebror, end jeg gjorde med Noam. Men det er ikke kun min barsel, der bliver anderledes. Heine tog 4 ugers barsel fra den dag, Noam blev født. I sommeren tog han så endnu et par uger, og da Noam var 11 måneder gammel, og jeg atter kom tilbage til studiet, tog Heine så yderligere 5 måneders barsel. Den her gang er han studerende, og 14 dage er alt, hvad han får. 

Med under en måned til termin er jeg meget spændt på, hvordan hverdagen bliver med to små drenge, amning, Noams reaktion og en kæreste, der har et fuldtidsstudie. Det er jo lige om lidt!

2 kommentarer

  • Pernille

    Heine kan da få hele seks måneders barsel med su, når han er studerende?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej, det kan han ikke. Eller jo – han får selvfølgelig de 6 måneders ekstra su-klip, men fordi han er i gang med at tage fag på HF, der kun starter op 1 gang om året, er det ikke muligt for ham at tage 6 måneder. Det kunne ellers være hyggeligt at gå herhjemme sammen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et glædeligt gensyn!