Theo 1 måned

En (mindre) afhængighed

Da jeg pakkede tasken til fødegangen, fik jeg at vide, at det var en god ide at tage ammepuden med, for man kan ligeså godt lære at amme med den pude, man har tænkt sig at benytte, fra starten af. Det var et råd, jeg tog til mig, og som jeg gerne giver videre. Også selvom det betyder, at man ligner en, der flytter ind, når man ankommer på barselsafsnittet med sin lift, kæmpe taske og ammepude under armen.

Men gjorde fyldet så forskellen? JA! Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at jeg har fået mig en mindre afhængighed. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan jeg nogensinde har kunnet amme uden sådan en. Som jeg før har nævnt, var ammepuden,  jeg brugte – eller nærmere ikke brugte – med Noam, fyldt med krøyerkugler, og den var som sagt mere til besvær end gavn. Derfor har jeg været meget spændt på at prøve Fossflake ammepuden. Men fyldet gør virkelig en verden til forskel. Samtidig med at ammepuden er utrolig blød og behagelig, er den alligevel fast, således babyen ikke skøjter rundt, som jeg oplevede med krøyerkugle ammepuden. I øvrigt er den også større, og generelt giver den bare præcis den slags støtte, man har brug for, når man ammer. 
I graviditeten brugte jeg den som støtte til bækkenet, når jeg lå ned i længere tid af gangen. Nu bruges den – udover til at amme med – til Theo, når han efter være blevet ammet og bøvset af, ligger på mine ben og vil snakkes med, for den er utvivlsomt blødere end mine knæ. Senere kan ammepuden bruges som støtte, når han er ved at lære at sidde selv. Og så skal jeg ærligt indrømme, at jeg også har brugt den adskillige gange som hovedpude på de dovne dage på sofaen 😉

Derudover kan Heine også finde på at bede om den, når han sidder med Theo. Jeg tror, at alle forældre kan nikke genkendende til følelsen af en sovende arm, når man har siddet med sit allerkæreste i samme stilling og arm i halve og hele timer, men det kan undgås med en god ammepude under. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at vi alle sammen har stor glæde af Fossflake ammepuden. 

Jeg fortalte i det tidligere indlæg, at selve ammepuden kan vaskes ved 60 grader og tørretumbles, men jeg vil nu alligevel kraftigt anbefale, at man enten selv syer et betræk eller anskaffer sig et til den, hvis man ligesom jeg har umådeligt meget mælk. Jeg har i hvert fald allerede nu vasket betrækket virkelig mange gange, så det kan helt sikkert godt svare sig at bruge tid, kræfter eller penge på sådan et.

Indlægget er sponsoreret, men det er selvfølgelig min egen mening, der kommer til udtryk

6 kommentarer

  • Hej Simone 🙂
    Lige off topic 😀
    Jeg kom til at tænke på hvor meget i tvivl i var med hensyn til jeres dejlige drengs navn i graviditeten. Hvordan og hvornår besluttede i at han var en Theo?

    MVH

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bare i orden – altid hyggeligt med interesse og spørgsmål fra læserne 😀

      Ja, det har jeg faktisk helt glemt at fortælle om.. Jeg får straks lavet et indlæg, måske flere er nysgerrige 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg havde en med kugler til emilia, men blev aldrig dus med den. Nu har jeg også anskaffet mig en med fossflakes fyld og tænker også at medbringe den til fødslen på onsdag 🙂 nu håber jeg på samme resultat som dig 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det håber jeg bestemt også, at I får – vi er simpelthen så glade for vores 🙂 held og lykke med fødslen på onsdag, hvor er det spændende!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder virkelig skønt! Jeg er også glad for vores (som dog ikke er denne type), og den fungerer også glimrende med et flaskebarn 😉 (Og som hovedpude, er jeg enig i :D)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hehe alle tiders – flaske eller bryst, så er det jo bare anstrengende for armen i længden 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Theo 1 måned