De der overskudsmødre

Lidt credit skal han da have..

Nu skal det heller ikke lyde som om, at det har været den rene elendighed at få Theo. For det har det absolut ikke, og det håber jeg virkelig heller ikke, at nogen har forstået det som!
 

Når Theo ikke græder – hvilket som sagt er blevet langt bedre – er han den skønneste, lille babydreng. Han er virkelig opmærksom på os, følger os overalt og smiler stort til os, når han får øje på os. Han elsker at blive snakket med, og med stor begejstring og en masse sprælleri snakker han længe og intensivt med den sødeste babypludren. Han er virkelig skøn, og der er intet at sige til, at Noam er glad for. Og det må også være alt det gode, der gør op for græderiet for Noam, for jeg havde virkelig frygtet, at han ville tage afstand til det, Theo eller mig, der har brugt så meget tid på at trøste. 

Men Theo har til gengæld virkelig formået at overraske mig. Selvom hverdagen endnu ikke er særlig rutinepræget, og jeg hverken ved, hvor mange lure eller af hvilken varighed, han vil tage dem af, er noget dog sikkert. Og det er, at vi inden kl 20:00 er helt og aldeles “børnefri”. Alt i mellem 18:30 og 20:00, afhængig af den sidste lur, lægger Theo sig nemlig til at sove for natten. Godt nok i mine arme, men skidt pyt, for den seneste uges tid har det været helt uden gråd! 

Med Noam var vi tit både oppe til kl 22 og 23 med en meget vågen baby, og vi måtte lære ham at falde i søvn for natten, således han ikke vågnede frisk op sent på aftenen. Ligeledes måtte vi lære ham, at kl. 4 altså ikke er morgen! Senere lærte han at sove til kl 5, og i dag er alt efter kl 5.30 “acceptabelt”. Men Theo sover helt af sig selv til alt mellem 6 og 7. Selvfølgelig ikke i streg, men han vågner først frisk og vel udhvilet op efter et måltid der imellem. Og jo tættere på 7, desto bedre bliver dagen for ham. 
.. Og jeg som var ellers sikker på, at vi igen ville have meget sene aftner, tidlige morgener og lange udsigter til lidt alenetid. 

5 kommentarer

  • Er det bare mig, eller ligner han ikke Heine helt vildt?? Noam ligner i hvert fald dig rigtig meget og synes umiddelbart, Theo ligner Heine. Men nu kender jeg jer jo også kun gennem bloggen 🙂
    Men hvor er han bare sød – ligesom sin storebror – og kan kun forestille mig, hvor hårdt det må være. Men hvor klarer I det flot!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dengang Noam var spæd, sagde folk også altid, at han lignede Heine.. Det ændrede sig omkring 6-8 måneders alderen, mener jeg. Der mente folk, at han pludselig lignede mig mest, hvilket folk stadig mener i dag. Men det er spøjst, for vi kan slet ikke se det selv!

      Kigger jeg på billeder af Noam og Theo i samme alder, er de fuldstændig identiske, og vi joker lidt med, at det er den samme baby, vi tager billeder af.

      Så måske Theo ligner Heine – jeg skal ikke kunne sige det, men der er ingen tvivl om, at han ligner Noam 😀 så måske Theo også senere hen begynder at ligne mig?

      Tusind tak! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, de ligner godt nok også hinanden helt vildt! Men ja, det bliver skægt at se, om I så om nogle måneder får at vide, at han ligner dig! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har læst dine indlæg om Theo. Og ikke fået skrevet da jeg selv læser dem med baby på armen. Jeg synes det er fedt at du skriver om det. For det er ikke altid et glansbillede at få små børn. Og fedt i har børnefri så længe – her sover baby først ved 1 tiden…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De der overskudsmødre