Der midt i ulvetimen..

Måske det er årstiden..

Da vi til MD-scanningen fik at vide, at Theo var en skøn lillebror, blev Noams gamle tøj hevet frem og sorteret. 
Noam er forårsbarn, mens Theo er efterårsbarn, så naturligvis var der en del tøj, vi ikke ville kunne bruge. F.eks. bestod hele Noams str 62 garderobe stort set af kortærmet bodyer, t-shirt, shorts og andet sommertøj, som ville jo naturligvis ikke vil gå her i januar, februar, hvor Theo er kommet i str 62. Så det blev sorteret fra, men det var ikke det eneste. Vi valgte kun at gemme det tøj, som havde affektionsværdi, som betød noget for os, og som vi glædede os til at putte Theo i. På den måde ville der være plads til nyt tøj, så Theo ikke kun skulle arve.

Men alt det tøj, som betød noget for mig, som jeg elskede til Noam, og som jeg sådan havde set frem til at bruge til Theo.. Jo, det ligger ganske urørt inderst i skabet. Det er underligt, for jeg havde virkelig glædet mig til at bruge det, men det virker bare helt forkert, når jeg giver Theo det på. Med Noam brugte vi primært langærmet body og et par bløde bukser, men han havde dog også en del bluser i de små størrelser. Den her gang gider jeg overhovedet ikke putte bluser på min baby. Det er bare upraktisk! Langærmet bodyer med bukser har jeg også bare fået nok af, og det er efterhånden ved at være et år siden, at jeg droppede det til Noam. Det er faktisk først her i str 86, at jeg er fuldstændig tilfreds med Noams garderobe, der er fyldt med lækre bluser i stille og rolige farver uden mønstre og diverse prints samt bløde jeans og chinos. 
Måske det er årstiden, måske det bare er mig. Men den her gang foretrækker jeg utvivlsomt heldragter til enhver tid. Det er praktisk, lækkert og, hvad jeg forestiller mig, behageligt for min yngste, lille dreng. Med Noam syntes jeg, at heldragter mindede for meget om nattøj. Det har sjovt nok ændret sig, for det gør jeg bestemt ikke mere. Faktisk kan jeg slet ikke forstå, at vi ikke benyttede dem noget mere. 

2 kommentarer

  • Sjovt, jeg blev også totalt fan af heldragter 2. gang til Vigga. Hun havde nærmest aldrig andet på de første 10-12 mdr. Tænkte at det måtte være rart med noget tøj, man bevæger sig frit i og som der ikke strammer om maven … Derudover er de superpraktiske.

    Grunden til jeg ikke brugte dem til Aksel, var vist mest at jeg ikke vidste så meget tøj til babyer. Troede nærmest kun, der fandtes bodyer og bukser 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette

    Jeg har stadig ikke forstået det praktiske i heldragte og ser dem stadig aom natdragter. Måske jeg en dag ændre mening 😛 Og dejligt at høre, at det ikke kun er mig som igennem tiden har været utilfreds med drengenes garderobe på den ene eller anden måde 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Der midt i ulvetimen..