Party favours

Tøj til dåben

Jeg ved ikke, hvor mit hoved helt har været henne, men i starten af ugen slog det mig, at jeg da slet ikke havde fået skaffet tøj til nogen af os til Theos dåb på søndag. En tur ned i byen og forbi Herning-centeret kunne heldigvis hurtigt lave om på det.

Mit tøj må siges at have været den største udfordring, men heldigvis lykkedes det mig at finde en top i Gina Tricot, der rent faktisk er elastisk nok til at være ammevenlig. Der findes bare ikke ret meget pænt ammetøj – og slet ikke i en pris jeg vil betale. 

Med Noam havde jeg egentlig tænkt, at han skulle have en langærmet skjorte og så var det det, men så nemt blev det heller ikke. Jeg er ikke særlig meget til skovmandsskjorterne, og desværre er det dem, der findes alle steder. I stedet endte han med at få et par nye chinos, en t-shirt skjorte og en cardigan, der skal være åben. 

Theo skal selvfølgelig have dåbskjolen på, men efter den første lur er sovet i barnevognen, får han den her lækre, navyblå heldragt fra Name-it med hvide stjerner på. Men når nu han tilsyneladende indeholder uanede mængder savl, bliver der pakket en savlesmække eller to med i pusletasken.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Party favours