Man skal bare brokke sig

I Theos 6 måneders status nævnte jeg, at jeg godt har bemærket, at Theo nogle gange har nået ting, han ellers ikke umiddelbart lå lige ved siden af, men at jeg endnu ikke havde set ham komme fremad – kun bakke og dreje om egen akse. Hvilket jo også er mere end flot af hans alder.

Dagen efter sad jeg ved siden af ham på gulvet, og så skete det ellers. Har I fulgt med på Instagram, vil I måske også have bemærket en video, jeg lagde op, af Theo, der møver sig frem som en lille soldat. Og nu? Ja, nu går det rigtig stærkt endda. Han er over det hele med det samme – det går hurtigt, og han er helt sindssyg dygtig.

Selvom Noam ikke ligefrem var langsom motorisk, er Theo alligevel et par måneder forud. Jeg er helt vanvittigt stolt af vores lille soldat, der ved præcis, hvor han vil hen og kommer det uden problemer.

Men med alt den her motoriske udvikling følger der også en uro. Og det er ret tydeligt at mærke på Theo. Han har meget svært ved at finde ro. Selv under amningen har han en tendens til at møve rundt, så han ender med at slippe brystet og dermed stikker i et skrig. Om aftenen, når han skal puttes, kan han slet heller ikke finde ro, og når han vågner sulten op, finder jeg ham altid på tværs af sengen helt oppe i hovedgærdet. Er han i vores arme, får han også kastet sig rundt, vendt og drejet sig efter det hele. Der er slet ingen tvivl om, at der foregår meget i ham lige for tiden. Men stolte.. Dét er vi!