Som lovet får I her Heines fortælling af Theos fødsel. Jeg har valgt at lave en n
Se næste indlæg >
Der bliver pres på
I morgen starter en ny tid i mit studie for mig, og det har en del indflydelse på dagligdagen herhjemme. Fra uge 44 starter min 3. års praktik i en specialklasse, og hvordan skemaet ser ud, vides ikke, og vi kan derfor ikke være sikre på, at der er hele dage, hvor jeg er hjemme, og Heine kan studere. Til gengæld ved vi, at jeg skal stikmodsatte vej end Noams dagpleje, og skal jeg nå at aflevere ham og dermed køre igennem byen og trafikhelvedet hele 2 gange, inden jeg møder ind, skal vi senest køre hjemmefra kl 7. Derfor har Noam primært fri i hele november. Det påvirker i den grad Heine, idet Noam ikke længere sover til middag, hvor han jo ellers kunne studere.
Så de næste par uger bliver der go på herhjemme, hvor vores aftener kommer til at gå med hver vores studie. Men jeg glæder mig – jeg er virkelig spændt på praktikforløbet, samspillet med elever med særlige behov og i det hele taget det at komme ud og undervise igen. Sidst, jeg var i praktik, lå Noam i min mave og jeg var på nippet til at ramme termin. Men to barsler i streg er jeg altså gået glip af praktik siden begyndelsen af 2012.
Oveni praktikken er jeg lidt i klemme i mit studie grundet den nye læreruddannelse, der er kommet til, mens jeg var på barsel. Det betyder, at jeg mangler et fag, der ikke længere eksisterer. Jeg er dog ikke den eneste, så der er fundet en nødløsning til os, hvor vi tilbydes 6 undervisningsgange og derefter eksamen til sommer. Så faget bliver primært selvstudie, hvilket også starter op i næste uge, så jeg føler mig godt presset efterhånden. Nåh ja – og så er det skruet så elendigt sammen, at jeg konstant skal vælge mellem undervisning i det fag og mit linjefag. Knap så praktisk.
Men I må altså lige bære over med mig, hvis jeg halter bagefter på alle fronter. Jeg vil gøre det så godt, som jeg kan. I mellemtiden kan jeg dog sige, at vores kamp med Theo om natten, fik et gevaldigt skridt tilbage, da vi pludselig blev ramt af både sygdom og flytning. Ugen op til flytningen lå også Theo med feber og nægtede at spise fast føde, og så var det ærlig talt alt for svært for mig at nægte ham mælk om natten. Oveni flytningen har overskuddet bare slet ikke været der, og da vi så tog kampen op igen, har det været non-stop skrig i minimum 1 time HVER gang HVER nat. Det betød feks, at vi en af nætterne alle 4 lå vågne i 2,5 time.
Men i forgårs kom Theo så på eget værelse, og den første nat ammede jeg ham ikke mellem 21.30 og 4.30, hvor han så kom ind i vores seng, fik lidt mælk og sov videre til kl 7. I går ammede jeg ham ikke mellem 22 og 4, hvorefter han igen kom ind i vores seng, fik mælk, vågnede kl 6 og fik lidt mere mælk og sov videre til 7.30. I mellemtiden har Heine stået for ham om natten, som han ellers er begyndt på, og selvom han har været inde ved Theo 3-4 gange, og det gerne har taget 10 minutter, før han er tilbage i sengen, har der slet ikke været skrig fra Theo. Det lader til at virke, at han hverken kan se, høre eller lugte mig. Så selvom jeg gerne ville have samsovet med ham i lidt længere tid, holder vi fast, for det er det bedste fremskridt, der hidtil er sket. Og så må jeg bare nyde vores tidlige morgener i sengen lidt mere 😉
Hvilke linjefag har du? Og hvilket fag mangler du som ikke eksisterer mere ? Er det specialpædagogik? Hørte at det vi blive til et fag alle skulle have? 🙂
( er selv uddannet 2014)