En lille, lækker lillebror

Fast forward: uge 8

I går var tog Kenneth og jeg til en tryghedsscanning. Jeg vågnede mandag morgen og havde det helt fint, det havde jeg hele dagen. Kvalmen var der stadig, men det føles som en evighed siden, at den har fyldt så lidt i løbet af dagen. Tirsdag havde jeg det på samme måde, da jeg vågnede om morgenen, og pludselig blev jeg nervøs. Jeg har hele tiden forbundet elendigheden med graviditeten, og alle steder hører man jo altid, at det først er i 2. trimester, at man får det bedre igen. Det er også lige præcis min erfaring i de andre graviditeter, trods jeg slet ikke havde det i nærheden af ligeså dårligt som i denne. Så vi besluttede os for at bestille en tid til en scanning i Århus, da vi alligevel skulle på roadtrip, når drengene var afleveret i børnehave, og Kenneth var hjemme efter døgnvagt.

Jeg ringede til Signes scanningsklinik i Århus, inden vi kørte, som var så vanvittig sød at klemme os ind i sin frokostpause. Hun var virkelig sød og serviceminded hele vejen igennem. Og bønnen i maven har det heldigvis virkelig, virkelig godt. Hjertet bankede af sted, og alt var bare så fint. Signe var enig med mig i, at jeg er længere fremme, end hvad der er beregnet ud fra min sidste menstruation, og selvom vi ikke har været til nakkefoldscanning og fået den endelige terminsdato fastlagt, vælger jeg alligevel at tro på hendes målinger kombineret med min fornemmelse af ægløsning og cyklus. Signe mente, at min termin er d. 2. december, og jeg er nu derfor hoppet 4 dage over og gået ind i 8. uge.

Jeg havde sådan glædet mig til at dele oplevelsen om den første scanning med Kenneth, men jeg havde satset på at trække den lidt længere, så det ikke bare ville ligne en lille vingummibamse, men faktisk en baby på scanningsbillederne.

Med mig i hånden var Kenneth fuldstændig opslugt af skærmen, mens Signe fortalte og forklarede om bønnen. Og da vi kom ud, havde han endda tårer i øjnene. Jeg elsker det! Jeg elsker, hvor meget det hele betyder for ham. Det var så rørende og fantastisk at se og mærke, hvor stort det også er for ham. Så der stod vi: midt i baggården på Søndergade og holdt om hinanden, mens Kenneth straks hev scanningsbillederne frem igen og gik i gang med at snakke om barnevogn og køb af større bil.

Jeg kan snart ikke skjule maven meget mere, selv i Kenneths store trøjer kan jeg ikke gemme den, når først jeg har spist det mindste. Derfor havde vi allerede snakket om en tryghedsscanning, så vi vidste, at der faktisk gemte sig en lille julebaby, inden vi begynder at indvie alle. Jeg er fuldstændig på overarbejde med at gemme den for Kenneths familie, som vi jo ses med ugentligt. Derfor snakkede vi også med Signe omkring risiko og hendes råd og vejledning angående at fortælle drengene om vores lille julehemmelighed. Hun mente absolut godt, at vi kunne indvie dem nu. Risikoen for, at noget vil gå galt, er så minimal, når nu vi har set hjerteslag i uge 8, og jeg samtidig aldrig har mistet, men derimod født to sunde, raske og gennemsnitsbabyer til tiden. Så vi overvejer kraftigt at fortælle drengene det her i weekenden, inden Kenneths familie også skal glædes. Og min familie venter vi jo så med til næste måned til min mors 50 års fødselsdag. Dog endte jeg med at afsløre det overfor min søster i går, da hende og jeg sad og arrangerede surprisefest for vores mor. Hun var naturligvis vanvittigt glad på vores vegne. Det hele bliver pludseligt mere virkeligt, desto flere der bliver indviet.

Mit bækken er begyndt at drille, og dét bekymrer mig. Jeg har aldrig haft bækkenløsning eller de mindste smerter og gener ved drengene, men her mærker jeg det knække, når jeg går op og ned ad trapper, og i dag f.eks. har jeg helt vildt ondt. Jeg krydser for, at det handler om, at alting lige skal blødgøres og give plads til min voksende mave, for jeg er absolut ikke interesseret i at fortsætte med de her jag og smerter.

Jeg har ikke cravings. Jeg har noget, jeg kan tolerere her og nu. Og det behøver ikke være det samme i morgen, det behøver ikle engang at være det samme om en halv time. Det er så sjovt, hvordan det hele kan være så anderledes fra tidligere graviditeter.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En lille, lækker lillebror