"Ja, mor elsker også far"

Når solen skinner

Efter lang tid med gråt vejr, masser af blæst og on/off sne er det virkelig rart med en blå himmel, få, hvide skyer og en skinnende sol, der faktisk varmer hele mit soveværelse op. Det giver bare på en eller anden måde et helt nyt overskud, syntes I ikke?


Så i dag, da jeg havde tidligt fri fra skole, tog jeg direkte hjem og gjorde fuldstændig hovedrent, mens drengene var i institution. Det er som om, at det bare er en tabt kamp at rydde det mindste op, mens de er hjemme. De er jo to mod en! De roder hurtigere, end jeg får ryddet op. Så at kunne rydde alt LEGOet op, uden der står et barn og vælter kassen med Brio eller at vaske og støvsuge gulvet, uden der står et barn få meter fra en og krummer, er altså bare enhver småbørnsforælders drøm. Trist, men sandt! 


Foruden rengøringen fik jeg også vasket i bund, lavet en lækker frokost og rykket om på drengenes værelser. Den sidste måneds tid har de nemlig sovet sammen. Noam havde ytret, at han gerne ville sove sammen med Theo, så en aften inden sengetid hjalp han mig med at få hans seng ind til Theo og dermed lavet et soveværelse og et legeværelse til drengene. Men pludselig vil Theo kun sove i min seng, og derfor ligger Noam altså alene på Theos værelse. Dét er han ikke ret begejstret for, og derfor har han nu bedt om at komme tilbage. Jeg syntes, at det har været smadder hyggeligt, at de har haft hinanden om natten, men når nu Noam alligevel ligger alene, forstår jeg godt, at han gerne vil ind på det gamle værelse. 

Men værelserne er endnu meget tomme. Og det er resten af huset også. Der er ikke det mindste handy over mig, så jeg kan hverken hænge lamper op eller hamrer/borer i væggene, der er en blanding mellem beton og gips. Jeg ved, at jeg burde lære det, men omvendt behøver jeg vel heller ikke vide alt i hele verden? Jeg satser på, at der er større sandsynlighed for, at nogen snart forbarmer sig over mig og hjælper os med at komme helt på plads frem for, at jeg pludselig får tillært mig en kundskab, jeg ikke engang var god til i folkeskolen. Årh min håndværker-far ville nok ikke være helt stolt over det her indlæg? 😉 

I hvert fald beklager jeg stilheden på det sidste. Der har været virkelig travlt på studiet og med drengene, men glæd jer, for jeg har intet mindre end 2 give-aways, der snart bliver skudt i gang. 

1 kommentar

  • Tid alene i hjemmet; både til at få ting fra hånden, men også til at få slappet af, ER nu altså dejligt! Hvis vi boede tættere på dig, udlånte jeg gerne min mand, så du kunne komme ordentligt på plads 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Ja, mor elsker også far"