Velkommen til virkeligheden?

Noam på eget værelse

Som et (sidste?) forsøg på at få Noam til at sove bedre om natten er han altså kommet på eget værelse. Jeg er ikke det mindste klar. OVERHOVEDET ikke det mindste klar! Men op til flere havde givet os rådet og senest også sundhedsplejersken, så jeg overgav mig og lod ham komme på eget værelse. Det trøster mig så, at vi i dåbsgave fik babyalarm med videokamera i, så jeg kan godt kan se ham uden at skulle gå ind til ham og risikere at vække ham. Det er især rart, fordi jeg så lige hurtigt kan kigge på alarmen, hvis han siger den mindste lyd uden at skulle rejse mig, for her i huset ligger værelserne nemlig længst væk fra hinanden og jeg glæder mig inderligt til, at vi flytter, så han kommer til at sove lige overfor vores soveværelse.
Men hvordan går det så? Tja.. Noam har sovet på eget værelse i 2½ uge eller det vil sige, at han faktisk kun har sovet der i alt 2 fulde nætter, for lige omkring 2-3 tiden møver han sig rundt i hele sengen, kan ikke finde ro og nægter at drikke sin flaske, det eneste, som hjælper, er at komme ind i vores seng og så sover han også gerne. I vores seng sover han gerne 4 timer i streg, 5 hvis vi er yderst heldige, men i sin egen seng på sit eget værelse sover han kun mellem 2 og 3 timer, inden han vil have lidt mælk at drikke. Så vi er stadigvæk oppe i hvert fald 3 gange i løbet af en nat og intet hjælper på hans sovevaner. Giver jeg ham vand eller sutten og putter ham i stedet for mælk, vågner han fuldstændigt op. Vi har forsøgt med Nan2Goodnight, Allomin Ekstra og også vælling, men intet hjælper – han vågner bare konsekvent op kl 23, 02 og 05 og har gjort det de sidste 3,5 måneder.
Det må være noget med tryghed? Jeg tror bare, at vi har en søn med et kæmpe tryghedsbehov. Da Noam blev født, gik der 2 måneder, inden han sov i hængevuggen, for lå han i vores seng, sov han dobbelt så lang tid, som hvis han lå i hængevuggen og vi oplever jo så stadigvæk, at han bare sover bedre hos os. Jeg ved ikke, hvad vi efterhånden ellers kan gøre, jeg kan ikke komme på flere muligheder og krydser efterhånden bare fingre for, at han bliver bedre til at sove om natten, inden jeg begynder i skole igen.

5 kommentarer

  • Føler virkelig for jer, at i stadig har de hårde nætter 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • De råd jeg har hørt mht at ligge et barn på sit eget værelse så sent er, at man skal være utrolig standhaftig. Det vil være rigtig hårdt i starten, for barnet er vandt til at hører sine forældre, og når det har sovet på samme værelse som sine forældre vil det være så vandt til den tryghed, at have sine forældre tæt på og de vandte lyde.
    Det der virker er at tage kampen op og blive ved med at gå ind og give sutten evt lidt vand i flaske, for barnet er ikke nødvendigvis sulten, men tryghedssøgende. Det er pisse hårdt i starten, men hvis man giver op og tager barnet med ind til sig selv, så vil barnet jo vænne sig til, at det bare skal blive ved, for så kommer det ind til mor og far.. Det lyder hårdt sagt, men Det sagde vores sundhedsplejerske til os, og det har altså virket med alle dem jeg har snakket med om det og vi gjorde det samme med Liam 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Krydser fingre for det snart vender! Vi har været igennem noget af det samme med Aksel, men jeg tror simpelthen bare, at det er noget de skal “vokse” sig fra. Det er i hvert fald blevet bedre i takt med, at Aksel er blevet ældre.
    Nu vågner han max to gange, hvor den ene gang er for at få sin sut, mens den anden er for at spise.
    Det er garanteret også et spørgsmål om tryghed, som du skriver, men også et spørgsmål om tilvænning. Jeg tror det kræver mere øvelse for nogen babyer end andre, at lære at sove selv.
    Det skal nok komme, det er jeg helt 100% sikker på! -Men håber også det kommer før din barsel er slut 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uh vi er li igang med 1. Nat på eget værelse.. Og hun har stort set sovet 4t uafbrudt af 2sutter..
    Så krydser..
    Iben blev nemli ps urolig om natten hver gang vi gik i seng .. Når vi ik var i rummet var der stille.
    Nu prøver vi men er ik klar heller..
    Og jeg ville gi flaske hvis det hjalp. Den ska de jo trappes ud af ved 1 år .. Iben spiser dog så meget til aftensmad hun kun drikker 20-30 ml ..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • åh, det er præcis som mini. Jeg har virkelig også tænkt og tænkt for at forsøge at finde ud af HVORFOR han bare ikke vil sove igennem og alle siger jo at de ikke behøver deres natmad efterhånden, men altså, ja – nemmere sagt end gjort. Når man er oppe 3 gange om natten så er det altså på ingen måde det man orker at de vågner helt op og nægter at sove i stedet for de får lidt mad og sover videre. Men ja, mini sover stadig i vores seng halvdelen af natten fordi han sover så utryg den sidste halvdel af natten og jeg orker simpelthen ikke at gå ind med sutten konstant.

    Håber de begge bliver bedre til at sove snart 🙂

    http://www.theibizamom.com

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velkommen til virkeligheden?