Hvad har man ellers venner til?

65 % færdig lillebror

Jeg er nu 26+0, og der er 98 dage til termin. Allerede under 100 dage! Det er jo en kæmpe milepæl, som jeg fuldstændig havde glemt alt om. Inden jeg blev gravid igen, glædede jeg mig sådan til det og tænkte, at den her gang skal det bare nydes endnu mere, for man ved aldrig, om det bliver den sidste. Jeg elsker ærlig talt at være gravid, det er så hyggeligt med den voksende mave, scanningerne og de mange spark, men den her gang får jeg da slet ikke nydt det på samme måde, som jeg gjorde sidst. Det går alt alt for hurtigt, og jeg er optaget af så mange andre ting som f.eks. Noam. Selvom jeg er gået på sommerferie, kan det desværre være svært at tage sig tid til at indånde og nyde hvert et øjeblik. 
Egentlig kan jeg godt småstresse lidt over, at der kun er 98 dage til termin, for vi har endnu ikke rigtig købt noget, og først i dag er vi så småt begyndt at gøre klar til, at Noam skal have et nyt storebror værelse, så lillebror kan overtage hans – men der er meget, der skal gøres endnu. 
Gennemsnitsbabyen vil på det her tidspunkt veje knap 1 kg og være 32 cm lang, og smagsløgene er ved at være færdigudviklet. 
Inden vi tog til Mallorca, var jeg til 2. graviditetsundersøgelse hos lægen (24+3). Alting så ud som det skulle: mit SF mål var 22, vægten var han helt tilfreds med, og blodtrykket var også fint. Derudover fik jeg også taget nogle blodprøver, idet jeg er rhesus negativ. Det samme gjorde jeg i graviditeten med Noam, hvor det viste sig, at han var rhesus positiv. I sådanne tilfælde får man 2 anti-d sprøjter: en i graviditeten og en lige når man har født, det er heldigvis ikke noget, man behøver bekymrer sig om.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad har man ellers venner til?