Når mor får taget mave-billeder

Lillebrors første sæt tøj

Nu hvor jeg har bestemt mig for at lade mig indskrive med lillebror på barselsafsnittet efter fødslen, bliver det nok ikke det første sæt tøj, han får på, men det bliver det, han får på, når han skal hjem for første gang.
Den første tid kommer han til at ligge hud til hud med mig, så vi får den bedste start på amningen, og derfor har vi også frabedt os besøg, indtil vi er hjemme igen. Men jeg tænkte, at jeg alligevel lige ville vise jer, hvad vi har fundet til lillebror.
Heine valgte Noams allerførste sæt tøj, som blev købt samme dag, vi fik kønnet at vide, så den her gang har jeg “fået lov” til at være den, der skulle vælge tøjet. Desværre fandt vi ingenting efter MD scanningen af lillebror, og jeg endte faktisk med at bruge ret lang tid på at finde det helt rigtige. Nogle gange skal man måske bare lade manden gøre det, så det er knap så kompliceret 😉 ? 
Tøjet er egentlig fra Name-it, men det var udsolgt på deres hjemmeside og krævede et besøg i 3 forskellige Name-it forretninger, indtil vi endelig fandt det hos Ønskebørn i Grenå, da vi købte lillebrors seng. Sparkedragten er heldigvis uden de upraktiske fødder, som kan gøre, at de hurtigt vokser ud af dem. Jeg er helt vild med det milde farvevalg og de søde detaljer. Den her gang vil vi utvivlsomt have flere sparkedragter, end vi havde til Noam – det er simpelthen så praktisk ift bukser og en bluse, der hele tiden folder sig op.
Til sættet har jeg købt en strikdragt – også fra Name-it – i samme blide, skønne farver, men selvom den er mærket 50/56, ligner den nok nærmere end 62/68, så jeg er både spændt på, om han overhovedet kan passe den nogenlunde ved fødslen og i så fald hvor længe han mon kan passe den.

3 kommentarer

  • Den øverste har jeg også lige købt, bare i lyserød 🙂
    Jeg har også overvejet at lade mig indskrive på barselsafsnittet, for at give amningen en bedre start end sidst- og dermed også vente med besøgende til vi er hjemme igen.
    Jeg har endnu ikke besluttet mig, hvilket sæt hun skal hjem i, men nu har vi jo også lidt længere tid før beslutningen skal tages 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det sødt det sæt tøj…

    Men ja nogen gange er det nok bare nemmere at lade manden vælge, men det skal jo også være det rigtig ikk???

    Uha hvor jeg kender det…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak 😀 det syntes jeg virkelig også..
      – Jo, det var da helt sikkert meget nemmere sidst, hvor Heine bestemte, for jeg behøvede hverken bruge tid eller kræfter på det 😉 men det er også vigtigt for mig, at Heine har ligeså stor medbestemmelse, når det kommer til tøj – det er jo også hans børn 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når mor får taget mave-billeder