Theos dåb

Theo blev i går d. 9. marts 2014 kl 10 døbt i Alderslyst Kirke. Det var en virkelig hyggelig dag med et fantastisk forårsvejr, god mad, gode gaver og godt selskab. Efter dåben havde vi inviteret vores gæster på brunch på Cafe Tværgade, som vi havde lejet. Det var virkelig fedt, at vi blot kunne komme, spise, hygge os, betale og så gå igen. Ingen forberedelse, ingen madlavning, ingen oprydning. Nemt og hyggeligt!

Inden cafeen tog vi sammen med min stesmuk ned til Papirfabrikken, hvor vi fik taget dåbsbilleder foran søen, mens gæsterne fandt sig til rette på cafeen. Efter brunch havde vi fået min veninde til at lave en rigtig fin dåbskage, der blev serveret sammen med lidt frugt.

Theo var fuldstændig eksemplarisk i kirken. Jeg havde virkelig frygtet, hvordan han ville tage de meget høje lyde, larmen og de mange mennesker, men han klarede den simpelthen så godt, selvom det var enormt dårligt timet, og han faktisk burde sove, netop som vi kørte afsted mod kirken. Han blev dog også lidt ked af det og utilfreds til allersidst, men det var hurtigt ovre, og han lagde sig blot til at sove.

Udenfor cafeen i det skønne vejr tog han en 2 timers lang lur ved siden af Noam, der også var blevet træt – hurra for søskendevogn! Men også Noam var virkelig, virkelig tålmodig i kirken. Jeg havde egentlig planlagt at tage både boller og vand med i kirken, men i al hast på vej ud ad døren glemte vi det. Han spurgte kun om vand en gang, mens der var nadvar, hvor Heine hurtigt tog ham med ud, og resten af tiden sad han ellers ligeså stille, lyttede og kiggede sig omkring.

Theo fik ligesom Noam mine 2 mellemnavne og Heines efternavn. Vi havde, som I ved, rigtig svært ved at finde det perfekte lillebror-navn. Selvom jeg havde foreslået både Theodor og Mattheo, valgte Heine, at det skulle være simpelt og smukt. Theo betyder i al sin enkelthed “Gud”. Kjolen, Theo har på, bar Noam også. Den er lavet af min mor og mormor og en sammensætning af 3 kjoler: min mors brudekjole, min søsters konfirmationskkjole og min konfirmationskjole. Modsat Noams lyseblå sløjfe var Theos kongeblå, og begge sløjfer ligger nu gemt i hver af drengenes mindekasser.

Min søster bar Theo, ligesom hun bar Noam, og min veninde, som også er fadder til Noam, takkede ja til også at være fadder til Theo, selvom hun desværre ikke kunne komme. Derudover stod min yngste lillebror også fadder til Theo, hvilket han desværre ikke var gammel nok til med Noam, idet han endnu ikke var konfirmeret dengang.

Da gæsterne var taget hjem, valgte vi at fortsætte videre hen til Merles, en lille pige fra min terminsgruppe hvis virkelig søde forældre bor få minutter fra os, dåb. Merle og Theo blev døbt sammen, og vi havde derfor aftalt, at det kunne være hyggeligt at mødes senere, så der sluttede vi dagen af.