Da Oliver og hans noget så søde forældre var her i Kristihimmelfartsferien v
Se næste indlæg >
Det er bare pasta!
Her kunne jeg snildt indsætte diverse luk-ørene-børn ord og frustrationer, men lad mig i stedet forklare.
Noam har aldrig været den helt store fan af kød, men det er også okay, for til gengæld har han kastet alt andet i sig med største velbehag. Han har altid været nysgerrig og interesseret i mad, og egentlig er det kun grape, som han descideret har nægtet at spise i løbet af sit første år.
Men så skete der et eller andet. Først nægtede han at spise kartfofler, uanset hvordan de var tilberedt, og vi tænkte, at det måske blot var en fase. I ved.. Ligesom med alt andet. Men den fortsatte, og i dag spiser han faktisk kun kartofler, hvis vi laver mousakka. Jeg ved ikke.. Måske han tror, at det er lasagne, for på alle andre tilberedte måder spiser han under ingen omstændigheder kartoffel. Men det er vel også fair nok, at der er noget, som barnet vitterligt ikke bryder sig om?
Men hvad gør man så, når den ene fravalgte madvarer overtager den anden? Man kan vel næppe kalde det en fase, når det har stået på i over et år, og det kun er gået den forkerte vej?
Jeg aner virkelig ikke, hvad der foregår, men hvis jeg selv skal sige det, er han faktisk lidt af en røv. Vi har altid haft så nemt ved at spise ude hos andre mennesker og nydt, at uanset maden spiste han med velbehag. For ja – jeg har da også været en af dem, der har tænkt mit om de såkaldte kræsne børn, der ikke spiser andet end havregryn og pasta, mens jeg selv aldrig behøvede at tænke over menuen. Men hvad så når man pludselig selv bliver ejer af sådan en? Jeg har ærlig talt ikke set det komme. Især fordi han jo faktisk godt kan lide den mad, der bliver serveret. Men fra den ene dag til den anden må kødsovsen pludselig ikke være i nærheden af den højtelskede pasta eller karrysovsen ved risene. Pludselig er det fuldstændig bandlyst, og verdenen er sekunder fra at falde sammen for den selvsamme 2-årig dreng, der for ganske kort tid siden kastede præcis den mad i sig. Og det endte faktisk med, at alt undtagen pasta slet ikke duede længere! Hvad er der med børn og pasta? Især børn og ren pasta?! Det bliver da ikke mere kedeligt! Og da slet ikke når det er aften efter aften.
På bedste pædagogiske vis har vi slugt et par kameler. Vi har under aftensmaden undladt at kommentere på det, men blot serveret og tilbudt ham alt den mad, der stod på bordet og accepteret, hvor svært det end er, at der endnu en aften kun røg pasta ned. I dagplejen oplever hun heldigvis ingen problemer med at få ham til at spise, og der er ingen tvivl om, at tre spisende børn ved siden af gør ham godt. For her efter Theo er kommet på fast føde, har Noam atter fået mod på at smage en masse forskellige ting igen – med forbehold dog. Vi har naturligvis ikke spillet drengene ud mod hinanden, men Noam har set Theo få en masse, og endnu bedre har han hjulpet med at lave og give Theo en masse. Noam har endda selv spurgt, om han måtte smage kartofelmosen, omend han fortrød det med det samme.
Her til aften røg der langt fra kun pasta med pesto ned. Omsider har Noam ikke kun hjulpet med at lave tunfrikadeller, han har også spist dem – og sågar også feta, ærter, tørret tranebær og rå blomkål. Det giver lidt et håb om, at det for alvor er ved at vende, og vi snart kan slippe for alt det irriterende, kedelige pasta. Indtil da kommer jeg dog desværre ikke helt udenom at grue for menuen, når vi er på besøg hos andre. Eller at vi på engelsk – for gud forbyde at barnet hører en rose ham – diskret jubler over en vellykket aften ved middagsbordet.
Noam 6 måneder
Uha, hvor jeg kender til det. Aksel begyndte jo som 2-årig pludselig at vælge en masse ting fra – og det blev bare værre og værre. I dag vil jeg pt. karakterisere ham som et kræsent barn, hvilket bare er rigtig ærgerligt, for vi elsker selv al slags mad. Men lige nu forsøger vi bare at lade være med at have så meget fokus på hver bid, han tager, og stole på at det nok skal komme igen lige pludselig.
Dejligt at Noam allerede er på vej i den rigtige retning igen 🙂
For resten, flot ny forside du har lavet på din blog.